Store prisforskelle på byggemarkeder
En ny prisundersøgelse viser, at man kan spare flere hundrede kroner ved at vælge det rigtige byggemarked.
Det er pris- og forbrugertjenesten PriceRunner, som for andet år i træk gennemfører en omfattende prisundersøgelse af de danske byggemarkeder.
Undersøgelsen viser, at Jem & Fix-kæden er billigst efterfulgt af Bygma og Fog Bygge- og Trælastcenter. Landets dyreste byggemarked er ifølge undersøgelsen Stark.